Værd at vide, når dit barn har haft en session

Når dit barn kommer hjem fra en terapitime, er det ikke bare “den samme udgave” af barnet, du ser igen.

Der sker nemlig noget ret særligt i det rum, jeg sidder i sammen med dit barn. Noget, som kan være både smukt, rørende og lidt uvant at stå ved siden af som forælder.

Forældrene jeg møder, er altid enormt omsorgsfulde. De kender deres barn ud og ind, mærker stemninger, aflæser signaler og kan forudse reaktioner.

Men når et barn begynder et terapiforløb, så opstår der gradvist en ny version af barnet. En version, hvor følelser bliver forløst gennem børneord og billeder. En version, der får fyldt sig selv op med nye tanker, positive forestillinger og et spirende håb. En version, der måske for første gang tør forestille sig en fremtid, hvor tanker, følelser og handlinger kan styres, indefra.

Og den version af dit barn, kender du måske ikke endnu.

Det kan faktisk føles lidt mærkeligt.

Nogle forældre beskriver det som “for godt til at være sandt”, fordi forandringer da ikke kan ske så hurtigt.

Andre ser slet ingen forskel med det samme, og bliver i tvivl om noget overhovedet har flyttet sig.

Men terapi er en proces, og forandring kan være synlig på dag 1 – eller først på dag 9, eller dag 14. Der kan også gå 2-3 sessioner, før der virkelig er noget der rykker.

Det vigtigste er at give plads til det der sker, uden at forsøge at styre det. Det er dit barn der er i gang med at tage styringen.

Lyt uden at vurdere

En af de største gaver, du kan give dit barn efter en session, er at lytte.

Ikke for at vurdere, konkludere eller analysere, men for at give plads.

Når børn deler deres oplevelser, så lad deres ord stå for sig selv.

Undgå sætninger som “Gad vide om det hjælper”, “Det må vi se, om du kan”, eller “Tror du ikke, det ville være klogere at…”.

De er naturlige tanker, men de bør blive inde i dit hoved.

For siger vi dem højt, planter vi samtidig et frø af tvivl. Og børn orienterer sig ekstremt meget efter deres forældres reaktioner. Hvis de mærker din usikkerhed, kan det punktere den “ballon” af selvstyring, vi netop har implementeret i det ubevidste sind.

Det samme gælder, hvis vi bliver for optimistiske.

Sætninger som “Jeg ved, du kan nu. For du har været inde ved Denise” eller “Hvor er du dygtig!” kan skabe et pres for at leve op til noget nyt og perfekt.

Forandringer skal helst føles naturlige. Noget der vokser indefra og bliver en del af hverdagen, ikke en præstation, barnet skal levere.

Tryghed først, teknik og terapi senere

Første session handler ofte lige så meget om at lære rummet og samarbejdet at kende som om selve terapien. Dit barn skal have mulighed for at mærke tryghed, før det kan begynde at forandre sig. Presser vi for hårdt, risikerer vi at skabe modstand frem for udvikling.

Enkelte børn kan være lidt tilbageholdende i starten.

Her er det vigtigt, at du ikke stiller spørgsmålstegn ved dit barns grænser, men i stedet respektere den. Og ja, terapi koster penge, og selvfølgelig vil der altid være et spørgsmål om det at komme i terapi, når barnet ikke vil have hypnose, allerede fra første gang, om det så bliver for dyrt i længden.

Det pres mærker børn.

Derfor priorterer jeg, at lade børn komme på gratis besøg af 1/2 t. * 2, hvis dit barn har brug for at blive mere tryg.

Dette giver jeg, hvis jeg efter en session vurderer, i samspil med dig, at der skal arbejdes mere på trygheden. Det er meget sjældent at besøg er nødvendigt. Men bare det at have det i baghovedet, kan lette lidt.

Din rolle er det sikre bagtæppe

Efter en session arbejder hjernen videre. Nye tanker folder sig ud, gamle mønstre bliver udfordret, og følelser bevæger sig. Din vigtigste opgave som forælder er at skabe et roligt og stabilt rum, hvor det hele får lov til at lande.

Det kan du gøre ved:

  • At give plads: Dit barn behøver ikke fortælle alt. Det vigtigste er, at det ved, det kan, hvis det vil.

  • At spejle dit barns ord: Brug dit barns egne ord, når I taler om sessionen. Det styrker ejerskabet og forståelsen.

  • At se små skridt: Forandringer sker ofte i mikrobevægelser, og de er mindst lige så vigtige som store gennembrud, som ofte kommer lige pludselig.

  • At holde dine tanker voksne: Tvivl, spørgsmål og bekymringer skal du endelig dele, -men med mig. Ikke dit barn.

Et samarbejde

Terapi er ikke en hurtig kur. Det er et samarbejde mellem mig, dit barn, og jer som forældre. Når du støtter processen uden at vurdere, presse eller forvente for meget for hurtigt, skaber du de bedste betingelser for, at forandringen kan slå rod og vokse.

Så næste gang dit barn kommer hjem fra en session, da træk vejret dybt, giv plads til det nye, og husk: Det er ikke meningen, du skal have alle svarene. Din vigtigste opgave er at være det trygge bagtæppe, hvorfra dit barn stille og roligt kan folde sig ud som den udgave, det er ved at blive.

Det var lidt tanker fra mig. Hvis du har spørgsmål undervejs, så er du som sagt meget velkommen til stille dem.

Næste
Næste

Værd at vide inden dit barn starter i terapi