“Mit barn lytter ikke til mig”

Har du svært ved at nå ind til dit barn?

Så har jeg noget vigtigt, jeg gerne vil fortælle dig.

Du er IKKE en dårlig forælder.

I vores samfund er der en tendens, der kører på højtryk for tiden. Har barnet problemer, bliver fingeren ofte rettet mod forældrene.

Men har du overvejet, at uanset hvor meget du gør alt det rigtige, så ligger dit barns skæbne eller udfordringer ikke altid i dine hænder?

Vi har alle sammen sår, som vores forældre har haft en finger med i spillet omkring. For nogle er de dybere end for andre. Men det kan lige såvel være andre mennesker som har sat et negativt præg på dit barn. Eller et dyr. Eller en lyd. Ja, alt kan opfattes uhensigtmæssigt. Uanset om man er barn eller voksen. Børn er dog mere modtagelige, da deres hjerner er mere fleksible og formbare.

DU kan have svært ved, at nå ind til dig barn -af helt naturlige årsager

Fordi vi som mennesker har et nervesystem og en psyke, som laver forvrængninger. Vi kan have noget inde i kroppen, som (når det er på vej ud af munden) bliver forvrænget. Og når modtageren, dit barn, skal tage imod det, så sker der endnu en forvrængning inde i dit barns hoved.

Og alt imens ordene er i luften, klar til at blive modtaget af dit barn, så er der endnu et filter. Et filter med temaer som modenhed, placering i livet og placering i flokken.

Så er der altså ikke noget at sige til, hvis det føles som at dit barn lever i en anden verden, og ikke lytter til dig.

Det kan også være at dit budskab handler mere om dine egne overbevisninger og forvrængninger. Men det er en helt anden sag. Jeg hjælper jer kærligt i terapi, til at finde ud af hvad der er hvad.

Måske kan du prøve at forstå dit barn, så du kan nå ind til det på den måde, du ønsker…
Men ved du hvad – du er også bare et menneske.

Nogle gange er den bedste måde at nå ind til sit barn på, at tilbyde at få et andet menneske på banen.
Én der kan se tingene udefra. Én der til daglig arbejder med netop det. Et menneske, som har et stort ben i voksenlejren, men som inderst inde også har et stort ben i børnelejren, -og som faktisk er i stand til at tale det sprog, som børn taler.

Måske står mor og far og hiver sig lidt i håret, fordi de ikke ved, hvad de skal gøre.
Måske føler de, at de har prøvet alt?
Men hvad nu, hvis dit barn faktisk godt ved, hvad der skal til for at skabe de ændringer, der er brug for, men har brug for at justere på motivationen, gevinsten eller følelserne der har sat sig fast i kroppen og det ubevidste sind.

Så, kære mor og far:
Har dit barn brug for at blive lyttet til?
Med ører, vejledning og hypnose af et menneske, som taler børnenes sprog?