Stress er i bund og grund kroppens alarmberedskab, der går i gang, når noget føles for meget eller for presset.

Det er den samme mekanisme, som skulle beskytte os, hvis vi stod over for en reel fare.

Hjertet banker hurtigere, kroppen spænder op, og tankerne kører stærkt, fordi systemet forsøger at få os klar til at “løbe” eller “kæmpe”.

Men når alarmen bliver ved med at være tændt over længere tid, ikke på grund af en løve, men fordi vi hele tiden føler os pressede, utilstrækkelige eller overbelastede, så begynder kroppen at slide på os.

Vi mister overblikket, får sværere ved at mærke os selv, og selv små ting kan føles som bjergbestigning.

Stress er altså ikke et tegn på, at man er svag. Det er et tegn på, at ens system har været i alarm alt for længe uden pause.

Vi får stress, fordi vores system er skabt til et helt andet liv, end det vi lever i dag.

Kroppens alarmberedskab er designet til korte, intense trusler.

Men i det moderne samfund bliver vi i stedet udsat for et konstant pres, som vores krop og nervesystem ikke er bygget til.

I dag kan “faren” være alt det, vi ikke kan løbe væk fra: forventninger (indre/ydre), deadlines, økonomi, sociale medier, følelsen af at skulle præstere og være på hele tiden.

Mange går rundt med en oplevelse af, aldrig helt at slå til, og det holder alarmen tændt på en måde, der langsomt dræner kroppen.

Når vi ikke får pauser, ikke mærker os selv tydeligt, eller bliver ved med at skubbe vores egne behov til side, så mister vi kontakten til det, der skulle regulere os.

Og så begynder kroppen at råbe højere:

Først med uro, træthed og tankemylder, og senere med mere alvorlige symptomer.

Så vi får stress, ikke fordi vi er i stykker, men fordi kroppen rent faktisk fortæller os at vi har brug for at gøre noget anderledes. Noget hvor vi får mere tid, plads og omsorg. Også i de omstændigheder og relationer vi er i

Stress ser forskelligt ud fra menneske til menneske. For nogle viser den sig som tankemylder og en følelse af aldrig rigtig at kunne koble fra. For andre er det kroppen, der begynder at reagere med uro, spændinger, hjertebanken, søvnproblemer eller en træthed, der ikke forsvinder, selvom man forsøger at hvile.

Måske kan du genkende, at du:

• har svært ved at finde ro, selv når du egentlig har fri

• tænker på alt det, du skal nå, når du burde slappe af

• sover dårligere eller vågner uden at føle dig udhvilet

• bliver hurtigere irritabel, ked af det eller overvældet

• har sværere ved at koncentrere dig og bevare overblikket

• mærker uro, spændinger eller andre fysiske reaktioner

• har svært ved at sige nej eller mærke dine egne grænser

• føler, at selv små opgaver kræver uforholdsmæssigt meget energi

• trækker dig fra ting, du normalt holder af

• oplever, at du hele tiden forsøger at holde sammen på det hele

Du behøver ikke kunne sætte kryds ved det hele for at tage dine signaler alvorligt.

Det væsentlige er også, om du oplever en forandring fra, hvordan du plejer at have det, og om belastningen begynder at påvirke din hverdag.

Stressreaktioner kan også ligne eller optræde sammen med andre psykiske eller fysiske problemer. Derfor er det vigtigt ikke automatisk at forklare alle symptomer med stress. Ved nye, kraftige eller vedvarende symptomer bør du også tale med din læge.

I et forløb hos mig undersøger vi både det, der belaster dig her og nu, og de mønstre, reaktioner og krav, der kan være med til at holde dit system i alarmberedskab.

Målet er ikke bare, at du skal kunne holde til mere ,men at du igen får mulighed for at mærke dig selv, dine behov og dine grænser.

Vejen ud af stress hos mig handler først og fremmest om at få dit system ned af alarmstigen i et tempo, der er trygt og realistisk for dig.

Jeg arbejder ikke med “fix dig selv hurtigere”-strategier.

Jeg arbejder med at få kroppen, nervesystemet og dine indre mønstre til at falde på plads igen, så du kan mærke dig selv tydeligere og finde roen indefra, med nye strategier. Der skal være plads og tid til dig.

Typisk ser det sådan ud:

Først skaber vi tryghed og ro i kroppen
Når man er stressramt, er kroppen i beredskab, og det hjælper ikke at tale sig ud af det. Derfor starter jeg med at hjælpe dig ned i gear gennem teknikker, der regulerer nervesystemet.

Små øvelser, åndedræt, kropsbevidsthed og mentale greb, der hurtigt giver mere ro.

Så arbejder vi med de underliggende mønstre

Stress kommer sjældent kun af for meget at lave – det kommer ofte af forventninger, pligtfølelse, svigt af egne behov og gamle mønstre som “jeg skal lige klare det hele først”. Her bruger jeg hypnoseterapi og NLP, fordi det rammer direkte ned i de automatiske reaktioner, der holder alarmen kørende.

Vi genopbygger din evne til at mærke dig selv

Når du har været i pres længe, mister du fornemmelsen for, hvad du har brug for. Vi arbejder med at få dig tilbage til at mærke grænser, behov og signaler, og til at turde handle på dem.

Det er her, mange begynder at føle sig stærkere igen.

Du får konkrete værktøjer, der virker i din hverdag
Ikke lange teorier, men enkle redskaber du kan bruge, når tankerne kører, kroppen larmer, eller du bliver presset. Ting, der virker i øjeblikket og ikke kun på papiret.

Målet er, at du bliver uafhængig af mig
Jeg arbejder ikke på, at du skal blive i et langt forløb. Mit mål er, at du får ro, overskud og en klar fornemmelse af dig selv, så du kan stå stærkt i dit eget liv, også når der kommer pres udefra.

Ydre omstændigheder (det der sker omkring os):

• Skilsmisse eller store brud i relationer

• Pres på arbejdet, højt tempo, mange opgaver, uklare forventninger

• Sygdom hos en selv eller i familien

• Økonomisk usikkerhed eller store ændringer i livssituationen

• At være forælder og føle, at man konstant skal være “på”

• Manglende støtte eller forståelse fra omgivelserne

• Langvarig konflikt, hjemme, på arbejdet eller i parforholdet

• Socialt pres og “perfektheds-kultur”, f.eks. via sociale medier

• Aflastning for andre eller for stort ansvar i hverdagen

Indre omstændigheder (det der sker i os):

• Lavt selvværd, følelsen af ikke at være god nok

• Høj pligtfølelse og tendens til at tage ansvar for alt og alle

• Perfektionisme og frygt for at fejle

• Svært ved at sige fra eller sætte grænser

• Gamle mønstre som: “Jeg skal klare det hele selv”

• Frygt for at skuffe andre

• Overansvarlighed og konstant selvkontrol

• Uklare eller oversete behov, at man er holdt op med at mærke sig selv

• Indre uro, bekymringer og tankemylder

• At være vokset op i et miljø, hvor man har lært at være “den stærke”, “den rolige” eller “den der ikke fylder”