Krops- og dyrefobier

• Edderkopper

• Slanger

• Hunde

• Insekter

• Nåle/sprøjter

• Blod

Situationsfobier

• Højde

• Flyskræk

• Klaustrofobi (små rum, MRI-scanner, elevatorer)

• At køre bil eller være passager

• Broer og tunneler

Sociale og præstationsrelaterede fobier

• At skulle tale foran andre

• At spise eller drikke foran andre

• Sceneskæk/præstationsangst

Hverdagsrelaterede fobier

• At kaste op

• Smitte

• At være alene hjemme

• At “miste kontrollen” i offentlige rum

• At gå i mørke

Kropslige reaktionsfobier

• Angst for hjertet, vejrtrækning eller svimmelhed

• Angst for at besvime

• Angst for panikanfald

Og hvis du sidder med noget, der ikke står på listen, så arbejder jeg som regel også med det.

For mig handler det ikke om, hvad du er bange for, men om hvordan kroppen har lært at reagere, og hvordan vi får dine indre mønstre tilbage i ro.

En fobi er i virkeligheden et alarmsystem, der har fået sat sig fast et forkert sted.

Kroppen reagerer, som om du står over for reel fare, også selvom din fornuft godt ved, at situationen ikke er farlig.

Det kan være alt fra edderkopper og nåle til at skulle flyve eller tale foran andre.

Når vi har en fobi, er det ikke viljen, der mangler. Det er kroppen, der går i panik før hjernen når at tænke.

Pulsen stiger, kroppen spænder, og man får en stærk trang til at flygte væk fra det, der aktiverer frygten. Det føles ukontrollerbart, og det er netop det, der gør en fobi så belastende. Man mister følelsen af styring.

Men en fobi er i bund og grund bare et indlært mønster, hvor alarmen er blevet for kraftig og for hurtig. Og det betyder også, at den kan aflæres igen.

En fobi opstår som regel, når kroppen har koblet en bestemt situation sammen med fare, ofte helt uden at vi selv er klar over det.

Det kan ske hurtigt, hvis man har haft en oplevelse, der har sat sig som et lille eller større traume i nervesystemet.

For nogle starter det med én konkret hændelse:
En episode hvor man blev skræmt, overvældet eller følte sig fanget.

Kroppen reagerede kraftigt, og derefter begynder den at advare alt for tidligt, hver gang noget minder om den situation. Det kan være lugte, lyde, steder eller bestemte billeder. Kroppen husker.

For andre handler det mere om flere små oplevelser over tid. Hvis man har levet længe i utryghed, stress eller følelsesmæssigt pres, bliver nervesystemet mere sårbart.

Så skal der ikke meget til, før en helt almindelig situation bliver læst som “farlig”.

Obs. havde dine omsorgspersoner en fobi, kan deres fobi have påvirket dit nervesystem til få den samme fobi.

En fobi kan have langt større konsekvenser, end man lige tror.

For det handler ikke kun om selve frygten, men om alt det, man begynder at undgå, kontrollere eller bekymre sig om for at slippe for ubehaget.

Her er de typiske konsekvenser, som jeg ofte ser:

Begrænsninger i hverdagen

• Du begynder at undgå bestemte situationer, steder eller mennesker

• Du siger nej til ting, du egentlig gerne vil, fordi frygten fylder

• Du planlægger din dag ud fra “hvad nu hvis”-tanker

Mistet frihed og spontanitet

• Livet bliver mindre, mere kontrolleret og mere forudsigeligt

• Du mister lysten til at gøre ting, der før var naturlige eller hyggelige

• Din verden kan langsomt “skrumpe”, fordi du skal navigere uden om det, du frygter

Kropslige reaktioner

• Ubehag som hjertebanken, sved, kvalme, uro eller svimmelhed

• Panikfølelser, der føles helt ude af proportioner med situationen

• En konstant bagvedliggende anspændthed, fordi kroppen “våger”

Psykiske konsekvenser

• Skam eller flovhed over at reagere så kraftigt

• Lavere selvværd, fordi man føler sig styret af noget “urimeligt”

• Bekymringer og kontrolstrategier, der fylder hele tankefeltet

Sociale konsekvenser

• Du trækker dig fra arrangementer eller relationer

• Følelsen af at være “den besværlige” eller “den der ikke kan”

• Misforståelser eller konflikter, hvis andre ikke forstår din fobi

Jeg afvikler fobier ved at arbejde direkte med det ubevidste mønster, hvor frygten sidder.

Det betyder, at vi ikke kun taler om problemet, vi ændrer den automatiske kropslige reaktion, der får dig til at gå i alarm.

Til det bruger jeg hypnose og NLP, fordi de metoder går præcist ind dér, hvor fobien er lagret.

Ofte tager det 1-2 sessioner

Sådan gør jeg:

Jeg hjælper først kroppen ned i gear

Når nervesystemet er roligt, bliver det langt nemmere at arbejde med selve fobien. Vi starter derfor med at skabe tryghed og kontakt til kroppen.

Hypnose – Vi arbejder direkte med det ubevidste

I hypnose får vi adgang til de indre mønstre og reaktioner, der ellers kører helt automatisk.

Her kan vi løsne den gamle kobling mellem “situation” og “fare”, som skaber fobien. Det føles trygt, nænsomt og meget effektivt.

Vi forløser det følelsesmæssige aftryk
Hvis fobien udspringer af en tidligere ubehagelig oplevelse eller et lille traume, arbejder vi med at neutralisere den oplevelse, så kroppen ikke længere reagerer, som om den stadig er farlig. Ofte bruger jeg den metode som hedder traume/fobi-kur.