Er du udsat for psykisk vold/gaslightning?

Psykisk vold/gaslightning giver lavt selvværd

Føler du dig ofte "for meget" – eller "ikke nok"? Tænker du, at andres behov og følelser vejer tungere end dine egne? Selvværd handler ikke om at være bedre end andre. Det handler om at vide, at du er god nok. Som du er.

Jeg ser ikke terapi som et quickfix. Udvikling tager tid. Og når du går i terapi, så handler det ikke kun om dig. Det handler mindst lige så meget om de mennesker, der er omkring dig. Er relationen ligeværdig? Eller er der en, der får lov at fylde mere? Dit hoved kan godt sige, at I er lige meget værd, men hvis følelsen siger noget andet, så er det følelsen, der tæller. Og selvom ordene “psykisk vold”, kan lyde voldsomme, så er det stadigvæk en faktor såvel som fysisk vold. Der findes grader, og jeg har her valgt at berøre den skjulte psykiske vold. Den som kan arbejdes på. Den som ikke er i yderkanten, men som stadigvæk giver lavt selvværd og måske endda tilmed stress.

Vi ved at vi ikke må slå eller skubbe. Så det gør vi ikke. Men den psykiske vold, det er et grænseland. For skal vi ikke også huske at være selvironiske, ikke for nærtagende, ikke for meget? Er vi ikke blevet for sarte?

Måske, men hvis din grænse bliver overtrådt… Så bliver den altså overtrådt. Og så er sådan det er. Vores grænser er forskellige. Jeg kommer selv til at overskride andres grænser i ny og næ, ikke bevidst, vil jeg lige tilføje, men ikke desto mindre så er der nogle faktorer som er vigtigt at huske som pejlemærker på psykisk vold (Se det som slag i psyken). Slag kan vi måske godt klare engang i mellem… Men hvis det bliver for ofte, eller på de forkerte tidspunkter, så nedbryder det os.

5 skjulte tegn på psykisk vold:

  1. Din relation får dig til at tvivle på din hukommelse og dømmekraft
    Ved at benægte hændelser, vende tingene imod dig eller kalde dig overfølsom.

  2. Din relation giver dig skylden for deres egne følelser og reaktioner
    Som om du er ansvarlig for deres vrede, tristhed eller frustration.

  3. Din relation får dig til at gå på æggeskaller
    Ved at reagere voldsomt, uforudsigeligt eller passivt-aggressivt, når du udtrykker dig ærligt.

  4. Din relation overskrider dine grænser med manipulation eller latterliggørelse
    Så du bliver i tvivl, om dine grænser overhovedet er legitime.

  5. Din relation nedbryder din selvtillid med små stikpiller eller sammenligninger
    Ofte forklædt som "hjælpsomhed" eller "bare ærlighed".

En øvelse: Hvor meget værdi tillægger du dig selv?

Forestil dig en skala fra 1–100 %. Hvor meget værdi tillægger du dig selv? Og hvad med dine nærmeste?

Din partner, dine børn, dine kollegaer, dine forældre, dine søskende, din leder, dine klassekammerater. Eller også er det tidligere relationer som spøger.

Er deres værdi højere end din? Måske har du sat dem på en piedestal. Måske har du lært, at deres behov er vigtigere. Men det betyder ikke, at det er sandt.

Når du begynder at sige fra, vokser du. Det kan føles angstprovokerende, men det er her, du begynder at opleve dig selv som stærkere. Mere tydelig. Mere dig.

Vaner som at søge accept, spørge om lov eller gå på kompromis med dig selv sidder dybt. Men det ubevidste sind kan læres noget nyt. Og netop derfor: Ting tager tid. Relationer tager tid. At opbygge selvværd tager tid.

Start der, hvor forskellen i værdi er mindst. Det handler ikke om konfrontation,men om øvelse. Små skridt. At optræne dine indre muskler i at stå fast, sige til og fra, og give slip.

Relationer til forældre: Roden til selvværd

De dybeste mønstre ligger ofte i relationen til vores forældre. Har du sat dem på en piedestal? Er de overbeskyttende? Eller har de ignoreret dine behov? Det er hårdt at være forældre. Men de valgte det. Og med det valg fulgte ansvar.

Selvom du er voksen, er det stadig dem, der skal tage ansvar som forældre. De skal lytte. Respektere dine grænser. Og det kan tage tid. Nogle forældre bevæger sig langsomt. De skal høre ting mange gange. Måske har de selv brug for terapi – men det er deres ansvar. Ikke dit.

Når vi først får arbejdet med afgrænsning i forhold til vores forældre, bliver fundamentet for selvværdet langt stærkere og nemmere at udvide. Det skaber en mere stabil følelse af selvstændighed og indre tryghed, fordi vi ikke længere er fanget i gamle mønstre, hvor vi (ofte ubevidst) søger deres godkendelse. Men vi kan ikke altid starte der. For mange er det alt for sårbart og overvældende at arbejde direkte med forældrene som det første skridt. Og hvis man starter for hårdt eller for hurtigt, kan det aktivere stærk modstand, skyldfølelse og retraumatisering, som risikerer at bremse processen helt. Derfor må vi gå roligt frem. Skabe små sejre. Et bæredygtigt fundament. Så kroppen og sindet kan følge med i det tempo, der faktisk skaber forandring – indefra og ud.

Hvornår er du klar til forandring?

Hvis du har læst mit indlæg "Derfor ligger dit selvværd i dit ubevidste sind", så ved du, at selvværd skabes af erfaringer fra fortiden – men også af de vilkår, du lever med i dag. Vi kan ikke ændre fortiden, men vi kan ændre oplevelsen af den. Nutiden kan du forme.

Det kan dog nogle gange være svært at vide, hvordan man helt konkret laver forandringer i nutiden. Derfor arbejder jeg både med det ubevidste – gennem hypnose, samtale og kropslige teknikker – og med det konkrete. Jeg giver dig opgaver og små lektier med hjem, som vi sammen følger op på. Delmål, som både skaber tryghed og rummer udfordring. For nogle gange må vi ændre noget i det ydre, før følelserne kan følge med.

Det kræver mod og motivation. Men hvis du er 70 % klar, så er du klar nok. De sidste 30 % er frygt. Frygten for at miste det velkendte. Frygten for at være dig selv. Men du er ikke alene. Jeg hjælper mennesker hver dag med at styrke deres selvværd, sætte grænser og genskabe kontakten til sig selv.

Vil du det samme?

Næste
Næste

Angsten, usikkerheden og modstanden mod forandringer