Børn og unge med ondt i maven, kvalme og fobi for opkast
Når dit barn kæmper med kvalme, ondt i maven eller frygt for at kaste op, kan det føles enormt magtesløst som forælder. Måske har I været ved lægen flere gange uden at få egentlige svar. Måske er barnet blevet sendt hjem fra skole eller sat til side, indtil “det går over”.
Jeg har haft mange børn og unge i forløb med netop disse udfordringer, og én ting er blevet meget tydelig for mig gennem årene:
Det handler sjældent kun om kvalmen, ondt i maven eller frygten for opkast.
Kroppen forsøger ofte at fortælle noget langt dybere.
Ja, en opkastfobi kan opstå efter en ubehagelig oplevelse med sygdom eller opkast. Men hos mange børn vokser frygten sig langt større end selve oplevelsen.
For ofte handler det i virkeligheden om:
følelsen af at miste kontrollen
ikke at kunne overskue det hele
ikke at føle sig god nok
eller følelsen af ikke længere at kunne leve op til det, der forventes
Stress er meget ofte den egentlige udløser.
Måske trives barnet hjemme, men bliver overbelastet i skolen. Måske har barnet et sensitivt nervesystem eller opmærksomhedsforstyrrelser, som gør det mere modtageligt for stress og sanseindtryk.
Når nervesystemet er presset længe nok, begynder kroppen at reagere.
Og jo mere barnet bliver bange for symptomerne, jo mere aktiveres kroppen:
“Har jeg kvalme nu?”
“Hvad hvis jeg bliver syg i skolen?”
“Hvad hvis jeg mister kontrollen foran andre?”
Så opstår den onde cirkel.
Kvalmen og mavepinen er ikke noget, barnet finder på. Kroppen reagerer helt reelt.
Symptomet er ofte kun toppen af isbjerget
Jeg har oplevet børn og unge, hvor hypnoterapi har mindsket eller fjernet kvalme, mavepine og frygt for opkast — symptomer, som i nogle tilfælde havde holdt dem væk fra skolen i lang tid.
Men nogle gange opdager vi hurtigt noget vigtigt:
Selv når symptomerne bliver mindre, føler barnet sig stadig ikke trygt ved at vende tilbage til skolen.
Hvorfor?
Fordi kvalmen og indt maven sjældent er selve problemet.
De er signaler.
Bagved ligger der ofte:
overbelastning
præstationspres
social usikkerhed
perfektionisme
overstimulering
følelsen af ikke at passe ind
eller et nervesystem, der har været på overarbejde alt for længe
Mange af de børn, jeg møder, er blevet enormt dygtige til at tilpasse sig. Så dygtige, at omgivelserne ikke opdager, hvor pressede de egentlig er.
Indtil kroppen siger stop.
Hvad arbejder vi med i terapien?
Når jeg arbejder med børn og unge med kvalme, mavepine eller frygt for opkast, handler det ikke kun om at fjerne symptomer.
Det handler om at skabe tryghed indefra.
Vi arbejder blandt andet med at:
skabe ro i nervesystemet
forstå kroppens signaler
genopbygge følelsen af kontrol og selvstyring
blive klogere på barnets behov og “indre speedometer”
skabe pauser og strukturer, der passer til barnet
styrke selvværd og robusthed
lære barnet at mærke og sætte grænser
turde være anderledes uden at føle sig forkert
finde glæde, interesser og fællesskaber, hvor barnet kan trives
Forældrene har også brug for støtte
Når et barn mistrives, påvirker det hele familien.
Mange forældre står med en følelse af afmagt. De prøver at hjælpe deres barn bedst muligt, samtidig med at de navigerer i skole, krav, bekymringer og dårlig samvittighed.
Derfor tilbyder jeg også samtaler med forældre. Både med og uden barnet til stede.
Børn kan sjældent alene sætte ord på det, der foregår indeni. Her bliver jeg ofte et bindeled mellem barnets oplevelse og de voksnes forståelse, med både faglighed, omsorg og respekt for barnets grænser.
Afhængigt af barnets alder aftaler vi altid sammen, hvad der må deles videre, og hvordan det skal siges. For tillid er afgørende.
Nogle gange har mor og far også brug for støtte til:
at stå stærkere i mødet med skolesystemet
at forstå barnets signaler
at skabe mere ro i hjemmet
og selv være det trygge bagtæppe, barnet har brug for
Når vi forstår symptomet, kan barnet begynde at få det bedre
Kvalme, mavepine og frygt for opkast er sjældent bare “sarte nerver”.
Det er ofte et tegn på et barn, der har været presset for længe.
Når vi begynder at forstå det, kroppen prøver at fortælle, i stedet for kun at bekæmpe symptomet, sker der ofte noget vigtigt:
Barnet føler sig ikke længere forkert.
Men forstået.
Derfra kan vi arbejde videre med både hypnoterapi, NLP-coaching og pædagogiske redskaber, ikke kun med symptomerne, men også med det, der ligger bag. I samarbejde med forældrene, men også som hjælp til hvordan forældrene kan hjælpe deres barn i samarbejde med skolen.
Hypnoterapeuter er forskellige. Med min baggrund som pædagog har jeg nogle gange en anden indgangsvinkel. Problemet kan ligge ved barnet, men i lige så høj grad som i rammerne rundt om. Så er der plads til dit barn?