Børn og unge med ondt i maven, kvalme og fobi for opkast
Når dit barn får ondt i maven, kvalme eller frygt for opkast, står du måske magtesløs tilbage. Specielt fordi dit barn måske igen og igen klager netop dette.
Ved de fleste børn begynder det ofte stille. Barnet vil ikke i skole. Bliver uroligt om aftenen. Mister appetitten. Trækker sig socialt. Og pludselig fylder tankerne:
"Hvad hvis jeg kaster op?"
Jeg har haft mange børn og unge i forløb med netop disse udfordringer. Og én ting er blevet meget tydelig gennem årene:
Det handler sjældent kun om kvalmen eller frygten for opkast.
Kroppen forsøger ofte at fortælle noget langt dybere.
Når kroppen går i alarmberedskab
Ja, en opkastfobi kan opstå efter en ubehagelig oplevelse med sygdom eller opkast. Men hos mange børn bliver frygten langt større end selve oplevelsen.
For ofte handler det i virkeligheden om:
følelsen af at miste kontrollen
at miste overblikket
ikke at føle sig god nok
eller følelsen af ikke længere at kunne være i det, der forventes af dem
Stress er meget ofte den egentlige udløser.
Måske trives barnet hjemme, men bliver overbelastet i skolen.
Måske har barnet et sensitivt nervesystem eller opmærksomhedsforstyrrelser, som gør det mere modtageligt for stress og sanseindtryk.
Når nervesystemet er presset længe nok, begynder kroppen at reagere.
Og jo mere barnet bliver bange for symptomerne, jo mere aktiveres kroppen:
“Har jeg kvalme nu?”
“Hvad hvis jeg bliver syg i skolen?”
“Hvad hvis jeg mister kontrollen foran andre?”
Det bliver en ond cirkel.
Kvalmen og mavepinen er altså ikke noget, barnet “finder på”.
Kroppen reagerer helt reelt.
Symptomet er ofte kun toppen af isbjerget
Jeg har oplevet børn og unge, hvor hypnoterapi har fjernet eller markant mindsket kvalme, mavepine og frygt for opkast. Symptomer som i nogle tilfælde havde holdt dem væk fra skole i lang tid.
Men nogle gange opdager vi hurtigt noget vigtigt:
Når symptomerne bliver mindre, er barnet stadig ikke trygt ved at vende tilbage til skolen.
Hvorfor?
Fordi kvalmen sjældent er selve problemet.
Den er et signal.
Bagved ligger ofte:
overbelastning
præstationspres
social usikkerhed
perfektionisme
overstimulering
følelsen af ikke at passe ind
eller et nervesystem, der har været på overarbejde alt for længe
Mange af de børn, jeg møder, har været enormt dygtige til at tilpasse sig. Så dygtige, at omgivelserne ikke opdager, hvor pressede de egentlig er.
Indtil kroppen siger stop.
Hvad arbejder vi med i terapien?
Når jeg arbejder med børn og unge med kvalme, ondt i maven eller frygt for opkast, handler det ikke kun om at fjerne symptomer.
Det handler om at skabe tryghed indefra.
Vi arbejder blandt andet med:
at skabe ro i nervesystemet
at forstå kroppens signaler
at genopbygge følelsen af kontrol og selvstyring
at blive klogere på barnets egne behov og “indre speedometer”
at skabe struktur og pauser, der faktisk passer til barnet
at styrke selvværd og robusthed
at lære barnet at mærke og sætte grænser
at turde være anderledes uden at føle sig forkert
at finde glæde, interesser og fællesskaber, hvor barnet kan trives
Forældrene har også brug for støtte
Når et barn mistrives, påvirker det hele familien.
Mange forældre står med følelsen af afmagt. De forsøger at hjælpe deres barn bedst muligt, samtidig med at de navigerer i skole, krav, bekymringer og dårlig samvittighed.
Derfor tilbyder jeg også samtaler med forældre, både med og uden barnet til stede.
For barnet kan sjældent alene sætte ord på det, der foregår indeni. Her bliver jeg ofte bindeled mellem barnets oplevelse og de voksnes forståelse, med både faglighed, omsorg og respekt for barnets grænser.
Afhængigt af barnets alder aftaler vi altid sammen, hvad der må deles videre, og hvordan det skal siges. For tillid er afgørende.
Og nogle gange har mor og far også brug for hjælp:
til at stå stærkere i mødet med skolesystemet
til at forstå barnets signaler
til at skabe mere ro i hjemmet
og til selv at være det trygge bagtæppe, barnet har brug for
Når vi forstår symptomet, kan barnet begynde at få det bedre
Kvalme, mavepine og frygt for opkast er sjældent bare “sarte nerver”.
Det er ofte et tegn på et barn, der har været presset for længe.
Og når vi begynder at forstå det, kroppen prøver at fortælle, i stedet for kun at bekæmpe symptomet, sker der ofte noget vigtigt:
Barnet føler sig ikke længere forkert.
Men forstået.
Derfra kan vi bedre gennem hypnoterapi, NLP-coaching og pædagogik arbejde via det ubevidste sind, men også rammerne rundt om.

